UGE 38
Arbejdskraften på pladsen
Lærlingen, svenden og underentreprenøren: hvordan håndværket organiseres på en dansk plads, og hvad det kræver at blive en del af holdet.
UGE 38
Syn og skøn, når parterne er uenige
Syns- og skønsmandens rolle i danske byggesager: hvad undersøgelsen afdækker, hvordan rapporten bruges, og hvorfor den ofte afgør sagen før voldgift.
UGE 38
Forsikringsskader og genopbygning
Stormen, branden og vandskaden: hvad forsikringsskaden gør med bygningen, hvordan udbedringen afregnes, og hvorfor tidsplanen er anderledes her.
En dagbog ført fra byggepladsen
Byggedagbogen
En læsers dagbog om totalbyggeri og entreprenørfaget: kontrakten, fagene, hallen og papirerne, ført dag for dag som på en rigtig byggeplads.
- 16notater
- 4Afdelinger
- seneste føring
Notaterne lagt frem
5 / 16
UGE 37
Specialbyggeri uden skabelon
Foderstoffabrikken, maskincentralen og det enkelte hus, der ikke ligner andre: hvad specialbyggeri kræver af det håndværk, der ikke kan standardiseres.
UGE 37
Halbyggeri: stål og spænd
Stålskelettet, sandwichelementet og det store spænd: hvordan danske haller rejses, og hvorfor kranen er fagets vigtigste værktøj.
UGE 36
Offentlige bygninger og udbuddet
Skolen, plejehjemmet og udbudsreglerne: hvordan offentlige byggerier tildeles, hvad tilbudsprocessen kræver af entreprenøren, og hvorfor den er streng.
UGE 35
Erhvervs- og industribyggeri
Lageret, produktionen og kontoret i én bygning: hvordan erhvervsbyggeriet lægger tre behov i ét hul, og hvor totalentreprisen passer her.
UGE 34
Idrætshallen som byggeopgave
Spændvidden, gulvet og akustikken: hvad der gør idrætshallen til en særlig byggeopgave, og hvorfor dens fejl mærkes i hvert boldskud.
Ugerne på målebåndet
UGE 19 til 38Totalentreprise
kontrakten, ansvaret og rækkefølgen i en totalentreprise
UGE 25
Byggeledelsen på pladsen
Hvad byggelederen reelt laver på pladsen: ugeplanen, dagbogen, sikkerheden og de beslutninger, der ikke kan vente til mandag.
UGE 23
Aflevering og de fem års reklamationsret
Afleveringsforretningen, mangellisten og den femårige reklamationsret efter AB18: hvad der reelt sker på dagen, og hvad fristerne forpligter til.
UGE 21
Tilbudslisten og ændringsarbejdet
Hvordan en tilbudsliste læses linje for linje, hvad en enhedspris dækker, og hvorfor ændringsarbejde er den post, der afgør om budgettet holder.
Fagene
beton, tømrer, kloak og de andre hænder på pladsen
UGE 33
Renovering af ældre bygninger
Hvad der adskiller renovering fra nybyg: bygningens overraskelser, materialets alder, og hvorfor budgettet skal have en reserve til det, væggene gemmer.
UGE 31
Kloak- og anlægsarbejde i jorden
Graven, faldet og genfyldningen: hvad kloak- og anlægsarbejdet gør under jorden, og hvorfor faldet på en kvart promille betyder mere end det ser ud til.
UGE 29
Tømreren på huset
Tagstole, spær og indvendigt skelet: hvad tømrerfaget bærer i et dansk byggeri, og hvorfor dets fejl viser sig først år efter.
Haller og huse
idrætshaller, erhvervsbyggeri og offentlige bygninger
UGE 37
Specialbyggeri uden skabelon
Foderstoffabrikken, maskincentralen og det enkelte hus, der ikke ligner andre: hvad specialbyggeri kræver af det håndværk, der ikke kan standardiseres.
UGE 37
Halbyggeri: stål og spænd
Stålskelettet, sandwichelementet og det store spænd: hvordan danske haller rejses, og hvorfor kranen er fagets vigtigste værktøj.
UGE 36
Offentlige bygninger og udbuddet
Skolen, plejehjemmet og udbudsreglerne: hvordan offentlige byggerier tildeles, hvad tilbudsprocessen kræver af entreprenøren, og hvorfor den er streng.
Papir og skader
AB18, forsikringsskader, syn og skøn og folkene bag
UGE 38
Arbejdskraften på pladsen
Lærlingen, svenden og underentreprenøren: hvordan håndværket organiseres på en dansk plads, og hvad det kræver at blive en del af holdet.
UGE 38
Syn og skøn, når parterne er uenige
Syns- og skønsmandens rolle i danske byggesager: hvad undersøgelsen afdækker, hvordan rapporten bruges, og hvorfor den ofte afgør sagen før voldgift.
UGE 38
Forsikringsskader og genopbygning
Stormen, branden og vandskaden: hvad forsikringsskaden gør med bygningen, hvordan udbedringen afregnes, og hvorfor tidsplanen er anderledes her.
Andre skriverbordes dagbøger
Byggedagbogen er ikke den eneste dagbog, der føres på hylden: et par nærliggende skriverborde fører deres egne notater, og de er værd at slå op i mellem to føringer.
Når dagbogen når frem til fastgørelsen, ligger værktøjet i en anden vogn: a-rsettingtools.com fører en dagbog om værktøj og fastgørelse, skruen og ankeret som den samme dagbog læser dem.
Porten er den sidste faggrænse på et hus: garage-door-openers.com fører notater om garageporte og åbnere, den mekanik dagbogen kun strejfer.
Træet, der ender som spær og lister, har sit eget værksted: vermontwoodturning.com fører et værkstedsblad om træ, materialet før det når pladsen.
Huset, der står færdigt når dagbogen lukkes, får bagefter sit eget liv: bobtaylorproperties.com fører notater om huse og kvarterer i det nordøstlige Los Angeles.
Inden en bygning bliver hjem, bliver den ofte først lejet: canadianresidentialrentals.com fører en dagbog om lejeboliger i Canada, lejerens side af samme dør.
Den franske modpart føres på et andet sprog men med samme målestok: observatoire-immobilier.fr tient l'observatoire de l'immobilier, le même regard posé sur le bâti.