Kloak- og anlægsarbejde i jorden

Før huset overhovedet kan begynde, arbejder et hold allerede under jorden. Kloak- og anlægsarbejdet er faget, der lægger afløbet, drænene og adgangsvejene, og det gør det først, fordi jorden bagefter skal bære fundamentet.

Under jordarbejdet møder fastgørelsen sine egne specialister, og pladsmanden holder et udvalg af forskallings- og fastgørelsesværktøj inden for rækkevidde.

Graven før huset

Anlægsarbejdet åbner pladsen: terrænet aflægges, graven skæres, og bunden forberedes til det, der skal ligge i den. Kloakken lægges fra husets underbygning til det offentlige ledningsnet, og den lægges med det fald, som afløbet behøver for at løbe. Graven er et arbejde for sig: den skal være sikret, så den ikke skrider, og den skal være den rigtige dybde, fordi kloakken skal ligge under frostsikker dybde og over det, den skal tømme i.

Faldet er hele faget

Et afløb fungerer ved tyngdekraften, og tyngdekraften arbejder med faldet: rørets hældning målt i promille. For lidt fald, og vandet står; for meget fald, og vandet løber foran det faste og efterlader det i røret. På pladsen måles faldet med laser eller niveller, rør for rør, før graven lukkes. Det er den del af faget, ingen ser bagefter, men som afgør, om afløbet virker i tyve år eller skal op graves i år to.

Faldet begynder allerede ved huset: kloakken løber fra bygningens laveste afløbspunkt, og dens linje fastlægger, hvor resten af ledningen skal ligge. Undervejs kan ledningen møde kabler, vandledninger og gamle rør, som ingen tegning viste, og graven skal så undvige dem uden at miste sit fald. Det er derfor, kloakfaget regnes for et præcisionsarbejde i et upræcist materiale.

Genfyldningen bærer det næste

Når ledningen er lagt og kontrolleret, skal graven fyldes igen, og fyldningen er et håndværk. Materialet lægges i lag og kompakteres, fordi den genfyldte grav skal bære det, der kommer ovenpå: fundament, terræn, indkørsel. En grav, der fyldes uden kompaktering, sætter sig senere, og sætningen viser sig som revner i det, der lå ovenpå. Genfyldningen er det stille håndværk, der gør graven til jord igen.

Anlægget rundt om huset

Ud over selve kloakken hører anlægsarbejdet til faget: dræn rundt om fundamentet, regnvandsledninger, befæstelse af terræn og adgangsveje. Det er det arbejde, der ikke ses på det færdige billede, men som holder huset tørt og adgangen brugbar. I dagbogen står det som de uger, hvor pladsen lignede en grav, før den lignede et byggeri.

Regnvandet og dets vej

Regnvandet er anlægsarbejdets største kunde. Fra taget løber det i tagrender og nedløb, fra terrænet samles det i gulvbrønde og render, og det hele skal have en vej væk fra huset. Tidligere gik regnvandet i kloakken sammen med spildevandet; i dag adskiller de fleste kommuner de to strømme, og regnvandet ledes i sin egen ledning eller ned i jorden ved huset i en faskine. Vejen bestemmes af kommunens regler og jordens evne til at optage vandet: i den jyske lerjord kan faskinen være vanskelig, mens den fynske morænejord opfører sig anderledes. Uanset løsningen gælder det samme princip som i resten af faget: vandet skal have fald og en ende, og den ende skal ligge, hvor den ikke generer huset eller naboen. Anlægsarbejdet er derfor også en hydraulisk tegning, der læses i terrænet.

Dagbogens nederste linje

Kloak- og anlægsarbejdet er faget under fagene: det gør jorden klar, lægger de ledninger huset lever igennem, og lukker graven, så den kan bære. Dets kvalitet måles ikke på dagen, men på om afløbet løber og terrænet holder i tyve år.